Hvordan kan du legitimere dig eller din virksomhed?

Vi skal vide, hvem du er – derfor beder vi om legitimation fra dig.

FasterOikos har, som pengeinstitut, pligt til at bidrage til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det betyder, at vi har brug for din hjælp til både at kunne identificere dig eller din virksomhed og til at høre lidt om, hvordan du forventer at bruge dine konti – f.eks. hvor ofte du laver overførsler, hæver kontanter eller modtager betalinger.

 På den måde kan vi passe godt på både dig og vores fællesskab.

Vi skal bruge følgende informationer fra dig

 

Privatperson: Du kan enten identificere dig med MitID i forbindelse med, at du indsender dine oplysninger eller via dit pas eller kørekort samt sundhedskort.
A/S og ApS: Udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf navn på bestyrelse og direktion samt tegningsregler fremgår.
Herudover skal de reelle ejere legitimere sig som beskrevet under punktet "Privatperson".
I/S: Udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf navn på bestyrelse og direktion samt tegningsregler fremgår.
Kopi af interessentskabskontrakt.
Herudover skal de reelle ejere legitimere sig med pas eller kørekort samt sundhedskort.
Foreninger: Udskrift fra CVR, stiftelsesdokument samt seneste generalforsamlingsreferat, hvori der står skrevet, hvem der kan tegne foreningen. 
Herudover skal de tegningsberettiget bestyrelsesmedlemmer legitimere sig med pas eller kørekort samt sundhedskort.
Enkeltmands-virksomheder Udskrift fra CVR.
Herudover skal du, som ejer, legitimere dig med pas eller kørekort samt sundhedskort.

 

Herunder kan du læse mere om hvidvask og terrorfinansiering.

Læs mere