Gå tilbage

1. halvår 2025 – resultat og udvikling

FasterOikos, placeret i Astrup i Vestjylland, er fortsat en solid og lokalforankret, værdibaseret andelskasse, som støtter op lokalt med både sponsorater og rådgivning.

Herudover har vi en afdeling i hjertet af København med et stort fokus på finansiel inklusion og fattigdomsbekæmpelse.

FasterOikos havde pr. 30.06.2025 et overskud på 5,8 mio. kr. mod et overskud på 8,2 mio. kr. i 2024, hvilket betyder, at vi er faldet lidt tilbage i indtjeningen og er på niveau med 2023. Andelskassen følger overordnet set budgettet for 2025.

Der har været rigtig travlt med både eksisterende og nye kunder i første halvår af 2025, og vi har en flot stigning i udlånet på 16,71%, og vi forventer, at udlånet vil have en samlet vækst på mellem 15 og 19%, når året 2025 slutter.

Vi kan dermed også konstatere, at kundetilstrømningen er fortsat, fordi vi er en ”sikker havn” for kunderne, når de har brug for faste rådgivere, faglig ordentlig kommunikation og samarbejde med rådgiveren.

I FasterOikos er der stor tilfredshed med vores kunders gode bonitet og dermed deres mulighed for realkreditfinansiering og normal nedbringelse med deres lånefaciliteter, men vi er ikke mindst glade for den store opbakning vi nyder fra vores kunder og deres lyst til at anbefale FasterOikos til familie og venner.

Vi henviser til vores halvårsrapport for 2025 for uddybning og gennemgang af andelskassens resultat og status.

Læs rapporten her