
40 år i FasterOikos - dét kræver en hotdog
31. januar 2025
Vi har allerede markeret Monas imponerende jubilæum, men festen stopper ikke her.
Fredag den 7/2 kl. 14-17 inviterer vi alle til en hyggelig pølsevogns-komsammen på p-pladsen udenfor FasterOikos i Astrup.
- Kom og ønsk Mona tillykke
- Nyd en ristet med det hele, medister, eller frankfurter mv. fra pølsevognen
- Der vil være fadølsanlæg og sodavand fra Hancock samt kaffe/the
Kom forbi, sig tillykke til Mona med de mange år i vores andelskasse og nyd en hyggelig eftermiddag med snak om gamle dage, nutid og fremtid.
Vi glæder os til at se dig.
Hilsen
Ledelse og bestyrelse i FasterOikos