Gå tilbage

FasterOikos støtter Medvind – et arbejdsfællesskab med mening

FasterOikos har i mange år arbejdet indenfor bl.a. det sociale område med især fattigdomsbekæmpelse, herunder mikrofinans, finansiel inklusion mv. I dag er fattigdomsbekæmpelse og finansiel inklusion to af vores i alt fem mærkesager.

Det sociale ansvar har altid været en hjertesag for os, og vi tror på, at fællesskab og ansvarlighed gør en forskel. Derfor er vi stolte af at støtte Medvind, et lokalt arbejdsfællesskab i København for socialt udsatte. Her får deltagerne mulighed for at skabe stabilitet og mening i hverdagen gennem trygge jobrammer og nye fællesskaber.

Medvind benytter bl.a. det sociale frikort, som giver mulighed for at tjene op til ca. 43.000 kr. skattefrit om året – uden modregning i andre offentlige ydelser.

Frijobberne i Medvind oplæres som cykelplejere. Du kan møde frijobberne foran supermarkedet, på Københavns større pladser eller på din arbejdsplads. Frijobberne sørger bl.a. for rensning og smøring af kæde, luft i dækkene mv., så din cykel suser derudaf.

 

Ønsker du og dine kollegaer også Medvind på cykelstien?

Så overvej at lave en erhvervsaftale med Medvind (min. 10 cykler pr. gang).
Kontakt Michael fra Medvind for at høre mere på michael@meremedvind.dk

 

Alle har brug for lidt Medvind

Læs mere om Medvind og det sociale frikort på www.meremedvind.org

Tak for at støtte op om FasterOikos, ikke mindst vores mærkesager.

Rigtig god sommer.